En kropspsykoterapeutisk tilgang til udvikling, relationer og terapi

Bodynamic er et kropsorienteret psykologisk system, der forbinder krop, psyke og menneskets udvikling. Tilgangen giver en dybere forståelse af vores ressourcer, mønstre og relationer – og åbner for nye muligheder for udvikling og forandring.

Læs mere om Bodynamic

Hvad er Bodynamic?

Bodynamic er en kropsorienteret psykologisk metode, der bygger bro mellem krop og sind. Metoden tager udgangspunkt i, at vores livserfaringer ikke kun formes mentalt, men også afspejles i kroppen. Gennem en dybere forståelse af kroppens ressourcer, udviklingsmønstre og signaler skabes et solidt grundlag for øget selvindsigt, stærkere relationer og varig personlig udvikling.

Bodynamic bygger på somatisk udviklingspsykologi og forener viden om menneskelig udvikling med en dyb forståelse af kroppens betydning for vores følelsesliv, relationer og trivsel. Metoden blev udviklet i Danmark og er gennem mere end fire årtier blevet videreudviklet gennem undervisning, praksis og internationalt samarbejde. I dag anvendes Bodynamic af terapeuter, psykologer, coaches, undervisere og organisationer i en lang række lande verden over

Kontakt os

Er du interesseret i en af vores uddannelser, eller har du andre spørgsmål omkring Bodynamic, så er du velkommen til at kontakte os på info@bodynamic.dk eller via kontaktformularen